close
Livsstil

Den anden feministiske bølge

Kvinders rettigheder har ændret sig meget i løbet af de sidste hundrede og nogle år. Det startede med, at kvinder fik stemmeret – ikke bare i Danmark, men i det meste af verden. Senere så vi Rødstrømperne og kvinders rettigheder til uddannelse og deres plads på arbejdsmarkedet. Ligestilling i alle former bliver debatteret i stadig højere grad, men især ligestilling mellem kønnene er en kamp, der efter manges mening er ved at være færdig.

Noget mange springer over, når de snakker feminismens historie og kvinders rettigheder, er at rettigheden til det frivillige moderskab. Der var ikke prævention til kvinder dengang og abort var ulovligt, så der blev født mange børn uden det som sådan var tiltænkt – det var bare en konsekvens, man måtte leve med. Det ændrede sig i 1937 hvor abort blev gjort lovlig i nogle tilfælde og 1973 hvor det blev udviddet til mere eller mindre alle tilfælde.

Nu mener mange, at det er tid til ”THE SECOND FEMALE EMPOWERMENT WAVE” – altså ”den anden bevægelse for kvinders rettigheder,” eller mere korrekt den anden feministiske bevægelse. En ting mange ikke helt har forstået ved feminisme er, at det ikke som sådan handler om kvinders rettigheder – det handler om ligestilling mellem kønnene, hvilket såmænd bare i høj grad betyder, at kvinder får flere rettigheder, fordi vi i lang tid og til en hvis grad stadig lever i et samfund, der er tilrettet mænd. Sko er ikke det eneste, kvinder har holdninger til.

Ét punkt hvor det her skifte i fokus fra kvinders rettigheder til generel ligestilling mellem kønnene kan ses i den anden feministiske bølge er mænds rettigheder i abort- og præventionsproblematikken. Efter p-pillen og andre kvindelige præventionsmidler blev opfundet og abort gjort lovlig blev mænds prævention i det faste forhold pludselig overflødig. Problemet opstår så, når den kvindelige prævention fejler eller hun glemmer at tage pillen eller, som sker forholdsvis hyppigt i uplanlagte faderskaber, hun stopper med at tage pillen uden at informere manden, fordi hun vil have børn. Her siger nyfeministerne så, at mænd skal have bedre præventionsmuligheder – altså retten til det frivillige faderskab. Der er også andre grunde som for eksempel, at kvinder føler sig presset til at tage pillen på trods af de helbredsmæssige konsekvenser det kan have. To eksempler på eksperimentiel prævention til mænd er en pille mere eller mindre uden bivirkninger og en indsprøjtning, som på sin vis kan ses som den mandlige version af spiralen.

Én ting vi nok alle kan blive enige om er, at flere muligheder og mere frihed er en god ting, der vil føre os ind i en bedre verden for alle uanset køn. Der er andre vigtige kampe i ligestillingsdebatten end retten til det frivillige moderskab og faderskab, og dem fortsætter nyfeministerne i høj grad også. Det bliver spændende at se, hvordan fremtidens Rødstrømper griber problemerne an og hvor hurtigt det lykkes at overkomme dem.