close
Livsstil

Populære Brands Får Endelig den Forventede Opmærksomhed

Selvom Danmark sådan overordnet set ikke blev ramt særligt hårdt under finanskrisen, så har den alligevel gjort sit indtryk, og haft mange negative konsekvenser på handlen og forbrugerne. Et af de steder, hvor vi har set en enorm forandring, er i værdisættelsen og mængden af køb af populære brands. Før krisen ramte, var danskerne rigtigt glade for pænt design, og der var nærmest en hay stol at finde i hvert hjem. Men krisen fik folk til at panikke, og et af de første steder folk begynde at spare, var på ”luksus varer”.

Det er da også en ganske naturligt, og måske endda sund udvikling. Det der undrede eksperterne var, at de populære brands stadig ikke blev købt på samme niveau som før finanskrisen, efter at den reelt var overstået. Den lå på samme lave niveau, som da finanskrisen var på sit højeste. Det var alt fra Louis Poulsen til le klint: intet rykkede på sig.

Spekulationerne var mange. Nogle mente, at danskerne bare ikke gik op i mærker længere, eller at vi havde mistet vores gode smag for design. Andre påstod at danskerne stadig var paranoide og bange for at bruge deres penge – det forklarer dog ikke, hvorfor forbrug på stort set alle områder så ud til at stige til det normale niveau som forventet. Men nu hvor forbruget igen er oppe på det normale niveau, kan vi næsten med sikkerhed sige, hvad grunden var.

Vi havde ganske enkelt glemt, at design var en ting. Da finanskrisen ramte, skar vi luksusvarer væk fra vores liv, og det betød at vi ikke købte nye designerting. Hjemmene begyndte at blive fyldt med kedelige, men billige, lamper og møbler. Når man kigger rundt i sådan et kedeligt hjem, så bliver man ikke ligefrem inspireret til at købe sig en Hay stol eller en Le Klint lampe. Man tænker ikke engang på, at de eksisterer. Det krævede at nogle få danskere først blev naturligt opmærksomme på de populære brands igen, før resten af Danmark genopdagede det de havde glemt. Måske var de en tur henne ved naboen, der lige havde fået sig en ny designer lampe. ”Nåh ja! Den er da flot. Hvorfor er det nu lige vi ikke har sådan noget? Vi har jo fint råd!”. Det er i hvert fald nogenlunde den tankegang, som eksperterne forestiller sig, har ligget til grund for den nærmest virale spredning af interessen for populære brands i Danmark.

Finanskrisen ramte hårdt, og den har haft en indflydelse på hvordan vi alle sammen tænker og agerer. Det ser dog ud til, at vi igen er ved at have fundet fodfæstet, og at alt nok skal blive godt igen – det kan bare ske at tage lidt tid. Men tid har vi jo nok af.