close
Livsstil

Overvejelser til indretning af børneværelset

Børneværelset skal være et sted hvor børn, i alle aldre, har plads til at udfolde deres fantasi og kreativitet. Det skal være et sted, hvor de kan lege og have det sjovt, men også et sted, hvor de kan slappe af og være sig selv, efter en lang dag. Børneværelset skal derfor indeholde mange forskellige ting og skal kunne rumme mange funktioner. Børn har en fantastisk fantasi og med får virkemidler, kan man få denne fantasi til at udfolde sig endnu mere og kan blive til et lærerigt redskab. En farverig børneplakat med bondegårdens dyr, kan blive til en hel historie i børnenes hoved om livet i stalden, eller børneplakater med biler og motorcykler kan blive til en historie om politimanden, der sørger for, at alle kommer sikkert over vejen.

 

Sarte farver blandet med de vilde farver

Indretning af børneværelset kan være meget forskelligt i forhold til dit hjems generelle stil, og dit barns personlighed. Er du til det sorte og hvide look, kan du med fordel stadig inkorporere dette i børneværelset, samtidig med, at du også dekorerer værelset med farver og forskelligt pynt og legetøj. Du kunne for eksempel holde møbler og vægge hvide, men dekorere med legetøj og pynteting i alverdens forskellige farver og mønstre, som hjælper dit barns kreativitet, samtidig med, at du holder stilen fra resten af hjemmet.

 

Tag dit barn med på råd

Selvom vi gerne vil have et smukt børneværelse, som passer til stilen og looket fra resten af hjemmet, er det vigtigt at huske på, at det er børnene, som skal være glade for værelset. Man må gerne tænke det praktiske som forældre ind over indretningen, men i sidste ende, er det her børnene skal opholde sig, derfor er det børnene, som skal være glade for værelset. Tag derfor dit barn med på råd, og hør hvilke idéer, udfordringer og forestiller, som dit barn har til værelset. Alle idéer kan være gode, hvis blot man som forældre er klar til at tænke kreativt. Kunne din søn godt tænke sig at have en stor dinosaurer figur stående? Løsningen kunne være, at male eller klistre en stor dinosaurer figur på væggen. Eller kunne din datter godt tænke sig en seng som prinsesserne i Disney filmene? Med et himmelnet over sengen føles det næsten som en prinsesseseng, og med lyserødt sengetøj, er det næsten som om, at man selv er med i Disney filmene.