close
Mode

Kvinderne Har Talt – Nutidens Mænd Skal Være Sporty

Du husker nok det helt store “dad-bod” fænomen, hvor den lidt halvbuttede “far”-krop blev hyldet som noget kvinderne kunne lide. Jeg er ked af at sige det gutter, men den tid er overstået. En undersøgelse har nemlig vist, at moden har skiftet og kvinderne nu kigger efter et look der umiddelbart lyder til at være i den anden ende: det sporty look.

Mænds stil er på samme tid mystisk og ganske lige til. Den har ikke ændret sig det helt store igennem tiden, men alligevel tales der om en “stil” og “mode”. En mand i et jakkesæt der sidder helt perfekt, er altid attraktiv – så længe det sidder rigtigt, kan det gøre op for mandens kropsbygning eller de ekstra kilo. Der er heller ikke meget der har ændret sig når det kommer til, at en mand der er i god form og kan vise vaskebrættet frem i svømmehallen, er én der vil blive kigget efter af damerne. Den slags ting er nærmest statiske elemeneter i mande-moden. De dynamiske elementer ligger mere i hverdagstøjet og de semi-formelle situationer.

Dad-bod stilen handlede ikke kun om mandens fysiske form. Som en del af fænomenet blev den typiske tøjstil – ensfarvede t-shirts og simple poloer, med et par løstsiddende hjeans – også fejret. Det er dog muligvis også grunden til, at dette fænomen ikke holdt så lang tid: det var spændende og nyt at se det igennem en ny linse i form af “dad-bod”, men i sidste ende er det ret kedeligt.

Den fysiske form viser sig faktisk også at have meget lidt med kvindernes idé om at se “sporty” ud. Du kan sagtens have en lille øl-vom og kun besøge fitness centeret omkring jul, det handler i langt højere grad om det tøj du tager på. Kvinderne vil gerne se dig gå rundt i Nike løbesko og tøj der tillader dig at bevæge dig. Det at gå op i sin krop og at være sund er blevet rigtigt stort i Danmark, og det sporty look er et produkt af denne tendens. Som sagt behøver du ikke reelt lave sport, for at kunne se godt ud i den slags tøj, men det er selvfølgelig en fordel: hvis du tager dig godt af dig selv, og kan tale om den form for motion du dyrker, vil det også give plus-point hos det modsatte køn.

Det er vigtigt at huske, at det sporty look ikke er det eneste man bør have i sin garderobe. Modetøj til mænd handler i dag om at se sporty ud til hverdag, og stadig kunne finde skjorten frem til forretningsmødet og jakkesættet frem til bryllupet. De statiske elementer er ikke forsvundet eller blevet erstattet af “moden” – det bliver de aldrig. Men nu ved du hvad du skal kigge efter i butikkerne når det kommer til hverdagstøj.