close
Livsstil

5 design pendler

Pendler er smukke, kommer i mangt og mange farver og designs, og så er de grundet deres udformning ved pæren formidable til at sprede lys. Men selvom de smukke lamper har til det primære formål at sprede lys over et område i boligen, så kan de også fungere primært som en forlængelse af boligindretningen. Dette opnås i særdeleshed med design pendler, men hvordan vælger man den rette og hvilket udtryk skal din nye pendel bringe din indretning?

Nuura er et dansk baseret design virksomhed, der stræber efter at skabe æstetiske og smukke lamper, der giver et smukt lys og afspejler de nordiske værdier. Ét af deres smukke design er lampen Blossi og her er der tale om et design, der emmer af den nordiske natur. Inspirationen til denne smukke pendel er hentet i det gyldne lys, der hersker i det nordiske efterår og hvilket designeren har formået at føre med videre til lampen der giver et blødt og følsomt lys. Lampen er udført i et moderne design og formår til stadighed at bevare det enkle design brandet er kendt for. Placer lampen over spisebordet og lad det behagelige lys skinne over familien hyggestunder ved måltider, lektielæsning og brætspil.

Den klassiske Flowerpot pendel VP1, designet af Verner Panton, er blevet et højt populært valg. Dette skyldes delvist det enkle design, der tiltaler mange nordiske hjem samt lampens mange anvendelsesmuligheder og kombinationsmuligheder. Lampen kan nemlig både benyttes som hyggebelysning i stuens hjørne, over stolen i læsehjørnet, over køkkenbordet, og listen fortsætter. Lampen fås i 9 farver og du kan derfor selv vælge om du ønsker den helt enkle i hvid eller sort, tage mellemvejen med en grå, eller vælge en pendel i en mere iøjnefaldende farve. Derudover kommer vi ikke udenom lillesøsteren til denne Flowerpot pendel, nemlig Flowerpot VP3. Denne bordlampe har fundet vejen ind i mange hjerter og er derfor blevet et must have i den moderne boligindretning. Du får altså en designklassiker i din favorit farve, der vil sprede lys og glæde i hverdagen og derudover vil du have en lampe, der kan leve videre i flere generationer og dermed fortsat sprede lys og glæde.  

Den smukke Ambit Rail pendel fra Muuto er designet af TAF Architects og her er der tale om en nyfortolkning af den klassiske lysekrone. Ambit Rail er designet i aluminium, tværstangen fremstillet af støbt og ekstruderet aluminium og skærmene er udført i spundet aluminium med gummiledning og stålwire. Denne pendel er dermed udført i solide materiale og den vil kunne sprede glæde mange år frem. Grundet det stilrene design er der også her tale om en pendel, der vil kunne glæde fremtidige generationer. Denne pendel gør sig grundet designet fortrinligt over det lange spisebord, både i praktisk og æstetisk øjemed.

Orient pendlen fra Light Years, der er designet af Johannes (Jo) Hammerborg  i 2015, er fremstillet i aluminium og malet med mat sort lak. Den ekslusive detalje med rosentræ i toppen af lampen giver et smukt samspil med den matte sorte skærm og den organiske form leder tankerne hen mod vanddråber og bringer en naturlig ro til rummet.

En anden pendel i et enkelt design er den eksklusive pendel fra Fritz Hansen, designet af Christian Dell. Her er der tale om et originalt design fra 1930’erne, der er fremstillet i et udsøgt materialevalg med præcisionsteknik. Denne pendel kan du hænge flere steder i boligen og som vist på ovenstående billede, kan du med fordel placere flere ved siden af hinanden. Vælg selv, hvordan din nye pendel vil gøre sig bedst med din resterende boligindretning og vær opmærksom på den røde tråd på tværs af hjemmet.